Aktiviteter

Foreningen vil gerne fra tid til anden afholde arrangementer, som kan relateres til L.A. Ring og det gamle Sct. Jørgensbjerg. 

Nye arrangementer vil blive annonceret her:

-------------

EN RIGTIG ROSKILDE-BEGIVENHED

Udstillingen "Dobbeltblik" åbner den 27. maj 2017 kl. 12.00 i Palæfløjen.

Roskilde Kunstforening åbner dørene for en rigtig spændende Roskilde-begivenhed:
To kendte Roskilde-kunstnere mødes i en helt unik "samtale":

Den unge fremstormende kunstner Kristian Touborg møder et af sine absolutte forbilleder : L A Ring. Små 100 år adskiller dem, men det fornemmes ikke. For stor kunst overskrider enhver barriere.

Kristian har udvalgt et antal L A Ring værker, og han har så frembragt egne værker, der på en helt særlig måde går i dialog med Rings værker.

UDSTILLINGEN ÅBNER LØRDAG D 27 MAJ med en fernisering kl 12.00, 
og løber frem til 25 juni.













Se nærmere om udstillingen på Kunstforeningens hjemmeside:

                                                                    roskildekunstforening.dk

Kunsthuset Palæfløjen
Roskilde Kunstforening
Stændertorvet 3C
DK-4000 Roskilde
Tlf: 46 32 14 70
info@roskildekunst.dk

ÅBNINGSTIDER
Tirsdag-søndag kl. 12-16
Mandag lukket

Kristian Touborg fortæller om sin vision til formændene for Roskilde Kunstforening og L.A. Rings Venner (foto: Arne Kirt Hansen)

------------

Åbent hus
Søndag d. 7. maj Nationalparkdag
Som et led i fejringen af nationalpark Skjoldungernes Land holder vi åbent hus i L.A. Rings Atelier kl. 10:30 - 15:00.

Se hele programmet for Nationalparkdagene her.

------------

Onsdag d. 19. april:
Generalforsamling i L.A. Rings Venner kl. 19-21 - i Palæfløjen

Se dagsordenen her

Læs beretningen her.

Se slides med billeder her.

Se referatet her.

------------

Medlemsturene med omvisning til ORDRUPGAARD d. 10. og d. 17. januar var overtegnet … men alle havde en god tur, og udstillingen kan i høj grad anbefales.

Ved frokostbordet og morgenaviserne, 1898 (Nationalmuseum Stockholm)

Ordrupgaard har åbnet en fantastisk udstilling med en lang række L.A. Ring værker, som er i privat eje og som derfor ikke i almindelighed er tilgængelige for offentligheden. Hertil kommer en lang række værker fra førende museer som SMK, Nationalmuseum Stockholm, Den Hirschsprungske Samling, KUNSTEN i Aalborg, Randers Kunstmuseum, Nationalmuseet for kunst i Oslo, Canica Kunstsamling i Oslo, BRANDTS i Odense, Sorø Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum, Kroppedal Museum, Carlsberg, ARoS i Aarhus, Statsministriet, Roskilde kommunes kunstforening samt fra Ordrupgaards egen store samling. 

LÆS Berlingskes anmeldelse HER                *****

LÆS Jyllands-Postens anmeldelse HER        *****

LÆS WeekendAvisens anmeldelse HER        

LÆS Kristelig Dagblads anmeldelse HER      ****

LÆS Politikens anmeldelse HER                  *****

------------------------

Efterlysning:
Foreningen vil stadig meget gerne i kontakt med personer, der har L.A. Ring-billeder i privateje, og som evt. kunne tænke sig at låne billederne ud til en senere udstilling. Send en mail til kunst@ringsvenner.dk, og vi kontakter dig.

------------------------

Desværre ...

er den fine Ole Ring-samling i Præstø nu lukket, da kommunen har afhændet det gamle rådhus uden at kunne finde et andet sted til den fine, private samling. 

Hvis vi hører at udstillingen over L.A. Rings søn Ole Rings billeder åbner et andet sted, så skriver vi det her. Udstillingen kan varmt anbefales - læs mere på olering.dk og i Ugebladet Sydsjælland 

------------------------

Tidligere aktiviteter

Åbent hus i Brøndgade 1

Kære L.A. Rings Venner
Ligesom de to første år holder vi en lille sammenkomst på L.A. Rings fødselsdag 

                mandag den 15. august kl. 15.30 - 17.00 i Brøndgade 1, 4000 Roskilde

 I år samles vi ved Brøndgade 1, L.A. Rings atelier. Her er der åbent hus for alle interesserede, og I kan se, hvor langt vi er kommet med den indvendige renovering og høre lidt om fremtidsplanerne for foreningen. 

 Der bliver mulighed for at se sig omkring i hus og have – få et lille glas vin eller juice – og snakke med andre Ring-venner. Der vil også blive præsenteret en helt ny folder: ”I maleren L.A. Rings fodspor på Sankt Jørgensbjerg”. 

 Og så kan vi allerede nu begynde at glæde os til den store L.A. Ring-udstilling på Ordrupgård til december. Udstillingen hedder: Mellem lys og mørke – se beskrivelsen her.

 På gensyn den 15. august i Brøndgade.

Venlig hilsen
Jan Mejding

------------------------

Fuldt hus til Foredraget om Banevogteren:



Et par spændende foredrag om Banevogteren - og det hele er udkommet som bog på Aarhus Universitetsforlag i foråret 2016. 

Henrik Wivel har skrevet en flot anmeldelse af bogen om Banevogteren.
Læs anmeldelsen Her.

FOREDRAG ved Henry Nielsen & Dorte Fogh:

Banevogteren – 
På sporet af et L.A. Ring-maleris usædvanlige historie    

Tirsdag d. 22. september 2015 kl. 19-21
Foredraget holdes i den gamle byrådssal i Byens Hus på Stændertorvet.
Kun plads til 50 deltagere, så tilmelding er nødvendig - se nedenfor.

Hvor og hvordan er maleriet blevet til? Hvilke private og samfundsmæssige forhold var afgørende i skabelsesprocessen? Hvordan blev maleriet modtaget, da det første gang blev udstillet på Charlottenborgs juleudstilling i december 1884? Hvor befandt maleriet sig i de 65 år, der gik fra det i 1886 blev solgt på auktion for 75 kroner, til det i 1951 atter kom på auktion, og via en dansk museumsdirektør blev solgt for 7800 kroner til Nationalmuseum Stockholm? Og hvordan er det gået til, at maleriets ry siden er vokset og vokset, indtil det i dag er et af de højest estimerede danske malerier fra sidste halvdel af 1800-tallet? 

Lektorerne  Henry Nielsen & Dorte Fogh udgav i 2011 bogen Frygt og fascination: Danske og udenlandske jernbanemalerier fra 1840 til i dag på Aarhus Universitetsforlag. Et af de malerier, de analyserede heri, var L.A. Rings fine og interessante maleri Banevogteren fra 1884. Siden da har de arbejdet på og nu færdigskrevet en værkmonografi om netop dette billede. Gennem et omfattende arkivarbejde og et omhyggeligt studium af den litteratur, der allerede foreligger om L.A. Rings værk, er de i stand til at give svar på en lang række spørgsmål, som hidtil har været helt eller delvist ubesvarede.

Entré 40 kr. som betales ved indgangen - medlemmer af L.A. Rings Venner har gratis adgang.


Åbent hus i Rings atelier 15. august kl. 13-14.30

Se omtalen i Roskilde Avis

Dagen er L.A. Rings fødselsdag. Vi markerer den ved at mødes på Sankt Ibs Kirkegaard kl. 13. Her lægger vi en buket på Rings grav. Derefter går vi til Brøndgade 1, hvor man nu kan se den fine, udvendige renovering. Huset er åbent for interesserede, men er endnu ikke renoveret inde.

Der vil blive fortalt kort om indsatserne i året, der er gået, og om skitser til flere indsatser. 

Foreningen byder på en lille forfriskning. Ved denne lejlighed er alle velkomne, medlemmer såvel som ikke-medlemmer. 

L.A. Ring-udstilling i Roskilde forår 2015

 D. 18. april–10. maj blev der i samarbejde med Roskilde Kunstforening afholdt en kunstudstilling i Palæfløjen med en række L.A. Ring-billeder i privateje, som ikke har været vist samlet før. 

Hvad øjet ser og sjælen føler
Dobbeltudstilling med værker af Krass Clement og L.A. Ring
Se pressemeddelelsen her
Fernisering lørdag d. 18. april kl. 12-16

Drengvedvindue


Særarrangementer under udstillingen

Fredag d. 24. april kl. 19: Kunsthistoriker Gitte Ditlevsen, kurator på L.A. Ring udstillingen og desuden Ring-ekspert, viste rundt og fortalte. Pris 40 kr. Medlemmer gratis.

Tirsdag d. 28. april kl. 19: Kunsthistoriker Nina Carlberg fortalte om Rings kunst og hans forhold til fotografiet. Pris 40 kr. Medlemmer gratis.

Tirsdag d. 5. maj kl. 19: Kunsthistoriker Gitte Ditlevsen, kurator på L.A. Ring udstillingen og desuden Ring-ekspert, viste rundt og fortalte. Pris 40 kr. Medlemmer gratis.

Foredrag: L.A. Ring og hans sjællandske motivverden

L.A. Rings Venner har været medarrangør sammen med Roskilde Kunstforening og Lokalforeningen i Roskilde for Bygnings- og Landskabskultur ved et foredrag af Ring-enthusiasten Claus Helweg-Ovesen. Foredraget blev en stor succes, og vi var nødt til at dubblere det, så mere end 200 tilhørere fik glæde af det. Det bliver ikke sidste gang at vi forsøger os med noget tilsvarende:

Foredrag ved Claus Helweg-Ovesen

Tak til DANSKE BANK, som udlånte deres filmsal til formålet. 

Loppetorv og auktion lørdag d. 25. oktober 2014 

Kom og besøg Rings atelier og gør et fund blandt de antikviteter og rarieteter, vi ikke får brug for i forbindelse med husets nye funktion som besøgscenter for L.A. Ring og det gamle Sct. Jørgensbjerg. Mange spændende ting samlet gennem et langt liv af husets tidligere ejer. 



© JM 2014